Retail


Retailgruppen kender detailhandlens behov

I dag er udlejning og afståelse af butikker blevet systematiseret og specialiseret, og dette stiller større krav til formidlere hvad angår kompetence og indsigt. 
Derfor har Colliers Hans Vestergaard en specialiseret Retail-gruppe i hver af vores fem landsdækkende afdelinger.

Specialiseringen medfører en høj grad af forståelse for detailbranchens spørgsmål og problemstillinger, og det giver på samme tid mulighed for at følge detailbranchens udvikling på nærmeste hold.

Udgangspunktet er butiks­kædernes behov
Butikssegmentet er nok det segment, hvor udviklingen sker hurtigst og med de mest radikale ud­sving, såvel i værdien af afståelse/nøglepenge, butikkernes lejeniveau som i detail­listernes krav til størrelse, indretning og beliggenhed.

For at sikre dig den optimale service og vejledning, er det derfor tvingende nødvendigt, at vi i Retail­gruppen hos Colliers Hans Vestergaard altid har opdateret indsigt i den aktuelle markedssituation.

Vi er specialister
Colliers Hans Vestergaard har med sin placering af kontorer i København, Århus, Odense, Aalborg og Vejle afdækket hele Danmark geografisk. Hvert kontor er repræsenteret med en Retailgruppe, som besidder et stort lokalkendskab.

Med det tætte samarbejde mellem vores kontorer bliver enhver forespørgsel behandlet effektivt og professionelt, uanset hvor i landet du er.

Hos os arbejder blandt andet tidligere bankfunktionærer, projektudviklere, detailhandlere og jurister, og fælles for os alle er, at vi har stor praktisk erfaring som erhvervsmæg­lere. Vores mangfoldighed gør os i stand til at løse alle typer af retailopgaver med stor professionalisme.

Vores kompetencer skaber merværdi
Colliers Hans Vestergaards Retailgruppe består af mennesker med forskellige erfaringer og baggrunde, hvilket gør os i stand til at tilbyde dig en bred vifte af ekspertise:
  • Vi udlejer og afstår butikker i hele Danmark og har derfor stor indsigt i de lokale markeder og en tæt dialog med de forskellige detaillister.
  • Vi har stor erfaring i at gennemføre vurdering af markeds­leje og afståelsesniveauer.
  • Vi besidder rådgivningsekspertise i udvikling af projekter til detailhandlen.
  • Vi bistår med vurdering og forhandling af eksisterende lejekontraktporteføljer med henblik på optimering.
  • Vi besidder erfaring med optimering af bygge- og ombyg­nings­projekter for detailbranchen og har et nært sam­arbejde med rådgivere, større entreprenører og investorer.
  • Vi bistår ved salg eller køb af eksisterende butikskæder.

Landets største lejerkartotek

Colliers Hans Vestergaard har, som én af de få, et lejerkartotek over mere end 300 butikskæder i Danmark. Vores kartotek bidrager til, at vi kan finde en aftager til dit butiks­lokale og dermed løse udlejnings- og afståelsesopgaver på et højt og professionelt niveau.

Med dette kartotek har vi endvidere et stærkt værktøj at anvende ved udvikling og udlejning af retailprojekter, da vi allerede på forhånd har afdækket kædernes behov og ønsker for fremtidige beliggenheder.

Colliers Hans Vestergaard
– en del af et internationalt netværk

Colliers Hans Vestergaard er det danske medlem af den internationale erhvervsmæglerkæde Colliers International, der i alt har 293 kontorer i 61 lande. Samarbejdet gør Colliers Hans Vestergaard i stand til optimalt at servicere og rådgive danske kunder i udlandet og internationale kunder i Danmark.

Inden for de nordiske lande er samarbejdet endnu tættere, da Colliers Hans Vestergaard er majoritetsejer i Sverige og Finland og har en andel af Colliers i Norge.

Din personlige kontaktperson
Forholdene skal være så optimale for dig som overhovedet muligt hos Colliers Hans Vestergaard. Derfor er der altid tilknyttet én fast kontaktperson til hver opgave. Dette sikrer fuld opmærksomhed og en ensrettet kommunikation, og du ved altid, hvem du skal rette henvendelse til.
Nyheder
Nyeste emner
Sagsnr.:269840
Pris: 741.825
Århus N - Finlandsgade
Særdeles flot og præsentabel butik beliggende i ...
Læs mere

Sagsnr.:269844
Pris: 325.000
Nykøbing Mors - Algade
Lejemålet er beliggende på byens absolut bedste ...
Læs mere

Sagsnr.:269131
Pris: 44.999
Kolding - Munkegade
Ejendommen er centralt beliggende i den ældre del...
Læs mere

Sagsnr.:269781
Pris: 199.600
Helsinge - Frederiksborgvej
Lejemålene er beliggende i Helsinge i Nordsjælla...
Læs mere

Ejendomsadministration

Sale & Lease Back

Kontorer

Byggerådgivning

Vurdering