Investeringsejendom på gågaden i Esbjerg solgt
Colliers Hans Vestergaard A/S har netop solgt denne attraktive og velkendte investeringsejendom beliggende Kongensgade 104-110, 6700 Esbjerg.
Ejendommen er udlejet til Esbjerg Ugeavis, Esbjerg Specialoptik, Cowi samt en spilleklub og er således en ren erhvervsejendom.
Der har været arbejdet målrettet mod salg af denne ejendom i en længere periode, men først da den rigtige investor til ejendommen var identificeret og realitetsforhandlinger opstartet, blev handlen gennemført på kort tid.
”Salget af denne ejendom bekræfter den stabile efterspørgsel, der er efter forskellige typer investeringsejendomme og i øvrigt de mange positive ting, som sker i Esbjerg, idet Colliers Hans Vestergaard A/S i den senere tid har været medvirkende til en lang række transaktioner af investeringsejendomme samt udlejninger af kontorer og butikker”, udtaler statsaut. ejendomsmægler og valuar, René Neesgaard.
Tip en ven